Sider du fast i din komfortzone?

Din komfortzone behøver ikke nødvendigvis at føles som et rart sted at være, men fordi den er kendt og forudsigelig, kan den give dig en følelse af, at det er et trygt sted at være.

Problemet er bare, at når du opholder dig der, er du ikke i stand til at lave den forandring, som du længes efter.

Så derfor vil jeg dele med dig, de skridt der hjælper dig med at gå fra frygt til fremskridt.

I KOMFORTZONEN vil du opleve en følelse, at du har kontrol med situationen. Men der er evig stilstand. For at udvide din komfortzone er det nødvendigt, at du bevæger dig ind i FRYGTZONEN, selv om det føles ubehageligt, og alt inden i dig er i uro og larmer. Du kan opleve, at du finder undskyldninger der går imod din egen forandring. Du kan have tendens til at udskyde, være problemorienteret, selvkritisk og lade dig påvirke at omgivelsernes reaktioner på, at du er trådt ud af din komfortzone. Hvis du mødes af andre med vrede, bebrejdelser, afvisning eller forsøg på at gøre dig usikker, kan disse reaktioner med modstand ofte bringe dig i tvivl, men lad ikke det bremse din forandring.

Fra frygtzonen træder du ind i en LÆRINGSZONE, hvor du får nye oplevelser, erfaringer og tilegner dig nye færdigheder. Dit fokus er her på de muligheder, som åbner sig for dig. I læringszone skal du bruge dit mod og viljestyrke og tillade dig at fejle. For det er herigennem at du lærer og udvikler dig.

Det baner vejen for at du kan træde ind i din VÆKSTZONE, her finder du mening og sammenhæng, fordi du undervejs har overvundet de gamle tanke-og handlemønstre, der tidligere har holdt dig tilbage. Både dit selvværd og selvbillede vokser, fordi du har fundet nye mestringsstrategier, og er kommet i mål med din forandring.  

Jeg har hjulpet mange mennesker på deres forandringsrejse – og her er nogle af mine råd til dig, som du kan benytte dig:

Hav tålmodighed og vær medfølende og anerkendende overfor dig selv. Er du for langt ude af din komfortzone, vil du kunne opleve et kontroltab, som kan udløse frygt. Så vil du have tendens til at gøre alt, det som du ved virker, for at komme tilbage i din komfortzone, det er en meget naturlig reaktion.

Mind dig selv om dine vigtige grunde til, at du ønsker at gennemføre din forandring. Vær opmærksom på størrelsen af de skridt, som du tager ud af komfortzonen. Kunsten er at tage et skridt ud i den nærmeste udviklingszone, hvor du mærker frygten, men kan rumme at være i den, og skabe en ny erfaring. Herved vokser din komfortzone, så du til sidst ender i din vækstzone, hvor du kan høste frugterne af din anstrengelser.

Så du kan leve dit liv fuldt ud og skabe den forandring, som du længes efter

Jeg vil anbefale dig, at varme dit mod op ved at stille dig selv disse spørgsmål:

• Hvad er vigtigt for dig? Hvad er betydningsfuldt for dig lige nu og centralt for den du er, og det liv, som du ønsker at leve.
• Hvis du var modig. Hvad ville du så gøre? Lav en liste og udvælg en konkret og håndgribelig ting, og før den ud i livet her og nu.
• Hvem vil du gerne være? Alle dine værdier og handlinger gør dig til den du er. Hver dag kan du skabe dig selv, du afgør selv om du vil handle ud fra din frygt (status quo) eller dit mod (forandring).
• Hvad vil det betyde for dig, hvis du undlader at handle på dit mod? Hvis du bare læner dig tilbage og gør ingenting. Hvilken forandring og mulighed vil du afskære dig selv fra?
• Hvad kræver det reelt af dig at handle på dit mod? Skab overblik ved at nedskrive de ting som du har brug for, eller skal undersøge. Så hvad er dit næste skridt?

Du har nu 2 valg: At gøre det eller lade være.

Tør du springe ud i det, og risikere og satse, og nå dit mål?

Vi har dem alle barndomssår. Men er du klar over, hvor stor betydning de har?

Dine barndomssår styrer dig ubevidst og spiller en afgørende rolle for; din mentale sundhed, hvordan du ser dig selv og indgår i relationer. INDTIL du bliver bevidst om dine barndomssår, og derved kan ændre på dem.

Når du savner overskud fordi du kæmper for at:

• Føle dig god nok og blive set og forstået uden, at du behøver at tilpasse dig andre.
• Slippe den perfektionisme der hele tiden stræber efter anerkendelse og presser dig til at yde dit max. selvom du er i underskud af energi.
• Komme den usikkerhed til livs, der gør det svært at mærke dine behov og sætte sunde grænser

Så handler det ofte om de barndomssår og undertrykte følelser som opstod, hvis du havde forældrefigurer som:

• Fornægtede din virkelighed
• Ikke så eller hørte dig
• Levede sit liv gennem dig eller formede dig
• Ikke kunne regulere deres følesler
• Ikke lærte dig at sætte grænser eller krænkede dine personlige grænser.

Det sætter aftryk i os, heldigvis kan man arbejde på at hele vores barndomssår. Så de ikke trigges og styrer os i form af uhensigtsmæssige tanke og handlemønstre. Første skridt er, at du bliver bevidst om dem.

Kender du den – den stille forværring, der leder os til at foregive, at vi er okay?

Når en ændring forekommer langsomt nok, underslipper den vores opmærksomhed, og vi formår derfor ikke at gøre modstand eller reagere på den, fordi vi gradvis tilpasser os. Det sker eksempelvis i; et usundt parforhold, en stresset hverdag hvor kravene overstiger vores ressourcer, et begynde misbrug, eller hvis vi er udfordret af selvdestruktive tanke- og handlemønstre.

Måske kender du i forvejen den franske filosof Oliver Clerc – det er ham, der har illusteret denne tilpasningstilstand i historien om den kogte frø. Ultra kort fortalt handler det, at en frø nedsænkes i en gryde med vand. Den er baseret på den sande fysiske lov, ”hvis hastigheden, hvorpå vandtemperaturen opvarmes er langsomere end 0,02 grader pr. minut, vil en frø forholde sig roligt og dø, når vandet bliver for varmt. Ved ehnhver større hastighed, vil frøen springe ud og flygte” . Fordi frøen tilpasser sin kropstemperatur gradvist, ænser den desværre for sent faren, og på det tidspunkt har den opbrugt dens energi på at tilpasse temperaturen, og har ikke længere kræfter til at flygte og redde sig selv.

Det du blot skal vide er, at den subtile proces, hvor du tilpasser dig til ubehaget som er forbundet med din problemstilling, vil ende med at frarøve dig din energi og evne til at se tingene klart. Den vil overtage kontrollen og til sidst ødelægge dit liv.

Så er der et område i dit liv, hvor du følelsesmæssigt er ved at ”koge over”? Så stop op og handl på det med det samme. Så du både sikrer din trivsel samt beskytter din selvkærlighed, selvrespekt og interesser.

Da nok blev nok

De fleste klienter jeg taler med husker endda meget tydeligt og detaljeret situationen, som udløste den sidste dråbe. Hvor noget blev så smertefuldt, at bægret flød over, og det blev vendepunktet. Her er nogle eksempler herpå, som jeg har fået tilladelse til at gengive og dele med jer:

Stress;” … jeg sad en tirsdag formiddag på mit arbejde, og bare stirrede på min computer. Jeg havde ikke flere kræfter. Jeg havde givet alt i mig, jeg følte mig tom indeni, jeg gav ligesom bare op”

Vold;” …da han prøvede at afskære mig muligheden for at flygte ud ad døren. Vidste jeg, at han ville skade mig, sådan for alvor. Jeg indså der, at han ikke elskede mig, og jeg ikke kunne klare det her selv”

Pårørende til voldsudsat; ”…vi sad ved middagsbordet, han nedgjorde verbalt min datter på hendes udseende og måde at være mor på. Han pakkede det ind i sarkasme, men jeg så, hvor ramt hun blev. Jeg kunne ikke længere bare tie”

Afhængighed; ”… i forbindelse med min flytning, hjalp min ældste datter og min veninde til. Min datter fandt et gemmested med flasker, som jeg havde glemt, at jeg havde. Jeg kom med en bortforklaring, men jeg kunne se, at hun ikke troede mig. Jeg skammede mig sådan”

Når noget bliver ubærligt for os, resulterer det i en skelsættende beslutning om enten; at overgive os til at modtage hjælp – eller rejse os og stå op for os selv. Det er her terapien kommer ind i billedet og hjælper med at skabe mening og sammenhæng i det skete. Så vi kan begynde at forstå os selv, hvad vi kæmpede for, slippe uhensigtsmæssige reaktionsmønstre, justere selvbilledet og igangsætte nye mestringsstrategier, der bringer os tættere på vores værdier og mål i livet.

Sådan kan du lære at sige nej

Mange oplever, at det kan være svært at sige nej. Det kan bl.a. skyldes, at vi i vores opvækst ikke har haft rollemodeller, som kunne guide og lære os, at vi er vores gode ret til at sige nej – og vise os hvordan vi gør det med god samvittighed.

Jeg vil her give dig nogle konkrete redskaber, som du kan benytte dig af i din proces med at sige nej.

Hav en klar målsætning

Ofte siger vi ikke nej, fordi vi ikke helt ved, hvorfor vi ønsker at sige nej. Vi mærker blot, at vi ikke har lyst. Den manglende lyst er et signal til dig om, at der er andet du hellere vil foretage dig. Bliv bevidst om hvad dine mål og drømme er, så vil det være lettere for dig at sige nej, da du har en klar grund til det.

Kend konsekvenserne af at sige ja

Vi siger som regel ja til de små ting der opstår, fordi de virker som ubetydelige ting, når andre mennesker spørger, kan du lige…. Det tager højest 30 min….

Problemer er bare, at disse små ting hober sig op og bliver tidskrævende i længden. Tænk bare på hvor mange timer, dage og uger som du bruger på de små opgaver, som du siger ja til. Tid er den vigtigste ressource, som du har. Vigtigere end penge. Penge kan du tjene ind igen. Tiden der går, kommer aldrig igen, så tænk over, hvordan du bruger den.

Det er ok at sige nej

Vi har ofte en overbevisning om, at det ikke er ok at sige nej, fordi vi måske forestiller os, at vi så vil skuffe andre, at vi er dårlige mennesker, at vi er uhøflige eller egoistiske. Mange af disse forestillinger er selvskabte. De fleste mennesker er meget forstående, når du siger nej. Og hvis ikke, så er det måske alligevel ikke det rigtige at sige ja. Jo mere autentisk og tro, du kan være mod dig selv, jo mere du respekterer dig selv, jo mere vil andre mennesker også gøre det. Det betyder at ikke alene vil du vokse af det, dine relationer vil også vokse sig stærkere.

Hold det enkelt

Ofte har vi tendens til at vi skal forklare og komme med mange argumenter for vores nej. Det behøver vi ikke. Lad den anden vide, at du ikke kan hjælpe, og giv en kort forklaring på, hvorfor du siger nej. Nogle gange er det nok med et simpelt ”det kan jeg desværre ikke”, ”måske en anden gang”, ”jeg vil ikke bare sig ja, og så skuffe dig senere”, ”det føles bare ikke rigtig for mig – jeg kan ikke forklare det bedre”, ”jeg har et princip om ikke at låne penge ud, så jeg kan desværre ikke låne dig de penge”.

Vis respekt for dig selv og andre

Mange siger ikke nej, fordi de synes det er respektløs. Har du tænkt over, at det er respektløst over for dig selv, hvis du ikke siger nej til det, du ikke bryder dig om/ønsker. At sige nej inviterer faktisk til gensidig respekt, og i virkeligheden handler det mere om, måden du siger det, end det handler om at sige nej. Vis respekt når du svarer og hav forståelse for den andens synspunkt, dermed vil du have det bedre med dit nej.

Tilbyd et alternativ

Hvis du synes, kan du foreslå et alternativt, men det er ikke nødvendigt. Mener du ikke, du er den rette til opgaven, kan du foreslå en anden, som vil være bedre egnet til opgaven. Hvis du ikke har tid lige nu, men du rigtige gerne vil involveres, kan du foreslå et andet tidspunkt. Gør det kun, hvis du ønsker og kan.

Vi kender det alle – ambivalens

Ambivalens er en naturlig del af livet, der kommer til udtryk som en indre konflikt, hvor man slås med modsatrettede ønsker, tanker og følelser. Ambivalens opstår ofte, hvis vi skal træffe en svær beslutning og kan være en udmattende proces at komme igennem. Ved at bruge disse strategier, kan du lære at navigere og håndtere ambivalente følelser mere effektivt, så du opnår større følelsesmæssig balance og klarhed.

 Anerkend og accepter dine følelser:
Det første skridt er at erkende, at du har modstridende følelser, uden at fordømme dem. Det er helt natligt at føle eks. frygt vrede, afmagt,
tristhed, usikkerhed og være i tvivl om din egen dømmekraft.

 Refleksion og selvransagelse:
Brug tid på at reflektere over dine følelser. Prøv at forstå, hvorfor du føler som du gør, og hvad der udløser dine følelser. At nedskrive dem,
kan være en nyttig måde at klarlægge dine tanker og følelser på.

 Snak med nogen, som du stoler på:
At dele dine ambivalente følelser med en ven/familiemedlem kan hjælpe dig med at få perspektiv og støtte.

 Opvej fordele og ulemper:
Ved de forskellige muligheder, det kan give dig en mere objektiv forståelse af situationen, og hjælpe dig med at afklare dine følelser og muligheder.

 Tag små skridt:
I stedet for at forsøge at løse hele problemet på én gang. Dette kan gøre beslutningen mindre overvældende.

 Sæt klare og realistiske mål:
For hvad du ønsker at opnå. Det kan hjælpe med at fokusere dine tanker og reducere følelsen af at være splittet.

 Lyt til din intuition eller mavefornemmelse:
Det kan give dig en identifikation af, hvad der føles mest rigtigt for dig.

 Vær tålmodig med dig selv:
Håndtering af ambivalens tager nemlig tid. Tag den tid, du har brug for, for at opnå klarhed.

 Søg professionel hjælp om nødvendigt: Hvis ambivalensen er overvældende og påvirker din dagligdag negativt, kan det være nyttigt at søge hjælp fra en professionel terapeut.